REGULATIV
FOR PRIVATE ALMENE
VANDVÆRKER
I
MORSØ
KOMMUNE
Indhold
1
INDLEDENDE BESTEMMELSER.................................................. 2
2 VANDFORSYNINGENS
STYRELSE.............................................. 3
3 RET
TIL FORSYNING MED VAND............................................... 4
4 FORSYNINGSLEDNINGER........................................................... 4
5 STIKLEDNINGER........................................................................... 5
6 OPRETHOLDELSE
AF TRYK OG FORSYNING.......................... 5
7 VANDFORSYNING
TIL BRANDSLUKNING................................ 6
8 VANDINSTALLATIONER.............................................................. 6
8.1 GENERELT VEDRØRENDE VANDINSTALLATIONER......... 6
8.2 VANDINSTALLATIONER
M.V. I JORD.................................. 8
8.3 VANDINSTALLATIONER
I BYGNINGER.............................. 8
9 AFREGNINGSMÅLERE................................................................. 8
10 VANDSPILD................................................................................... 10
11 EFTERSYN
AF VANDINSTALLATIONER OG OPLYSNINGSPLIGT.............................................................................. 10
12 ANLÆGSBIDRAG......................................................................... 11
13 DRIFTSBIDRAG............................................................................ 12
14 BETALING
AF ANLÆGS- OG DRIFTSBIDRAG......................... 13
14.1 ANLÆGSBIDRAG
OG DRIFTSBIDRAG PÅ EJENDOMSNIVEAU............................................................................... 13
14.2 DRIFTSBIDRAG
FOR EJENDOMME SOM ER OMFATTET AF § 2 I
BEKENDTGØRELSE OM INDIVIDUEL
AFREGNING EFTER MÅLT FORBRUG..................................................................................... 14
15 STRAFFEBESTEMMELSER........................................................ 15
16 IKRAFTTRÆDELSE..................................................................... 16
1.1 Dette
regulativ er udfærdiget i medfør af § 55, stk. 4, i lov om vandforsyning m.v.
(vandforsyningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, af Morsø
Kommunalbestyrelse efter forhandling med
de private almene vandværker.
Regulativet udleveres
vederlagsfrit af vandforsyningen.
1.2 Bestemmelserne
om fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag har hjemmel i vandforsyningslovens §
53, stk. 1.
1.3 Bestemmelserne
om vandmålere og betaling efter målt forbrug er fastsat i overensstemmelse
med Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelser nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt
forbrug m.v. på ejendomsniveau og nr. 837 af 27. november 1998 om individuel
afregning efter målt vandforbrug.
1.4 Bestemmelser
om offentliggørelse af det leverede vands kvalitet m.v. er fastsat i overensstemmelse
med § 30 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september
2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
1.5 Bestemmelserne om
installationsarbejders udførelse ved autoriserede VVS-installatører er i
overensstemmelse med kravene i lov nr. 206 af 27. marts 2000 om
gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger
(autorisationsloven).
1.6 Bestemmelserne
om kontrol med og indgreb i målere er i overensstemmelse med kravene fastsat i
Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 866 af 8. december 1998 om kontrol
med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand.
1.7 Bestemmelserne
om brandværnsforanstaltninger er i overensstemmelse med kravene fastsat i
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1010 af 11. december 2002
om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v.
1.8
I dette regulativ angiver betegnelsen ejer grundejeren, når der ikke er tale om ejerlejlighedsforhold.
For ejendomme med en eller flere ejerlejligheder angiver betegnelsen ejerne af
de enkelte ejerlejligheder. Hvis der på en ejendom med ejerlejligheder er
tinglyst en bestemmelse i ejendommens vedtægter om, at ejerforeningen er
forpligtet over for vandforsyningen, anses ejerforeningen dog som ejer efter
regulativets bestemmelser.
Betegnelsen bruger omfatter lejeren af en lejlighed,
herunder beboeren af en andelslejlighed eller en ejendom, forpagteren af en
erhvervsvirksomhed, ejeren af en ejerlejlighed, når ejerforeningen efter det
ovenstående betragtes som ejer, og beboeren af en tjenestebolig.
Hvor ejeren af en fast ejendom og
ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en
selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19.
1.9 Ved individuel
afregning efter målt forbrug angiver betegnelsen ejendom mindst to udlejnings- eller andelsenheder beliggende på et
eller flere matrikelnumre, der i følge notering i matriklen skal holdes
forenet.
Betegnelsen enhed angiver den enkelte udlejnings-
eller andelsenhed i en ejendom.
Betegnelsen bruger omfatter den kontraktmæssige
indehaver af retten til at benytte en enhed.
1.10 Ved vandforsyningens hovedanlæg forstås i dette regulativ dens indvindingsanlæg,
råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg, pumpeanlæg, herunder trykforøgeranlæg
til særlige trykzoner i ledningsnettet, beholderanlæg samt hovedledninger til
transport af færdigbehandlet vand til forsyningsnettet.
Ved vandforsyningens forsyningsledningsnet forstås
ledningssystemet til transport af færdigbehandlet vand til forsyning af
ejendomme gennem direkte tilsluttede stikledninger.
Ved stikledning forstås ledningen fra forsyningsledningen til grænsen
af vedkommende grund, herunder en eventuel afspærringsanordning på
stikledningen.
1.11 Ved vandinstallationer forstås alle
installationer fra stikledningens forlængelse, som er omfattet af Norm for
vandinstallationer, DS 439.
Ved jordledninger forstås
ledningsinstallationer i jord, fra stikledningens forlængelse og frem til
bebyggelse på grunden.
1.12
Ejeren af en ejendom, der får vand fra vandforsyningen, skal underrette
eventuelle brugere af ejendommen om deres forpligtelser efter regulativet, men
ejeren er i alle forhold ansvarlig over for vandforsyningen, jf. dog 9.13.
2.1 Redsted
vandforsyningens ejes og drives af interessentskabet Redsted vandværk
2.2
Enhver ejer, hvis ejendom er tilsluttet
vandforsyningen, er berettiget og forpligtet til at være medlem af selskabet.
Vandforsyningen kan dog efter ansøgning fritage for medlemskab, ligesom ejere,
der efter forholdets natur ikke kan være medlemmer, har ret til at optages som
forbrugere, eventuelt på særlige betingelser.
2.3
Takster for anlægsbidrag, driftsbidrag og for etablering af
midlertidige vandleverancer m.v. fastsættes af vandforsyningen, men skal
godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandet forbruges, jf.
vandforsyningslovens § 53.
De godkendte takster
bekendtgøres i et takstblad, der vederlagsfrit udleveres af vandforsyningen.
3.1 Enhver ejer, hvis ejendom ligger i
vandforsyningens naturlige forsyningsområde, har ret til forsyning med vand til
almindeligt husholdningsforbrug, til institutioner, til almindeligt landbrug
(dog ikke til vanding af landbrugsafgrøder) og anden erhvervsvirksomhed, som
benytter vand i mindre omfang.
Såfremt
der ikke er nedlagt forsyningsledning, og vandværket
ikke ønsker at etablere denne behandles sagen af Morsø kommune i overensstemmelse
med vandforsyningloven og vandforsyningsplan for Morsø kommune.
Indlæggelsen af og forsyningen med
vand sker på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter godkendte
takster.
3.2 Vandforsyningen bestemmer, i hvilket
omfang der kan leveres vand til erhvervsvirksomheder, som benytter vand i
større omfang, og vand til sprinkleranlæg til brandslukningsformål, jf. dog bestemmelserne
i bekendtgørelse om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v.
Vandforsyningen fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for en sådan
levering. Vilkårene fastsættes i en skriftlig aftale, der skal godkendes af
kommunalbestyrelsen.
3.3 Indlæggelse af og forsyning med vand
fra vandforsyningen, som reserve for en ejendoms eget vandforsyningsanlæg, kan
normalt ikke forventes tilladt.
Vandforsyningen kan dog i
undtagelsestilfælde tillade etableringen på særlige vilkår.
3.4
Vandforbruget skal aftages på en sådan måde, at trykstød ikke
forekommer og således, at pludselige og unødvendige variationer undgås.
4.1 Forsyningsledninger anlægges af,
vedligeholdes af og tilhører vandforsyningen. Vandforsyningen bestemmer,
hvornår forsyningsledninger skal anlægges, jf. dog vandforsyningslovens § 29 og
§§ 45 - 48.
4.2 Vandforsyningsledninger må ikke
anlægges i strid med den vedtagne vandforsyningsplan.
4.3 Hvis forsyningsledninger fremføres over
privat grund, skal retten til deres anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres
ved deklaration, der skal tinglyses på de respektive ejendomme.
5.1 Stikledninger med eventuelle
afspærringsanordninger anlægges af, vedligeholdes af og tilhører
vandforsyningen. Alt arbejde med stikledninger skal udføres af autoriserede
VVS-installatører eller af vandforsyningens personale, jf. bestemmelserne i By-
og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 1. februar 2001 om undtagelse fra
krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og
ejere af afløbsanlæg.
5.2 Hver ejendom skal have sin særskilte
stikledning. Stikledningen skal normalt indlægges fra forsyningsledningen i den
gade eller vej, hvortil ejendommen har facade (adgangsvej).
Hvis stikledning fremføres over
privat grund, skal retten til dens anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres
ved deklaration, der skal tinglyses på den/de respektive ejendomme.
5.3 Vandforsyningen kan omlægge en
stikledning ved udstykning, om- eller tilbygningsbygningsarbejder, ændringer i
forbruget eller lignende, som indebærer, at stikledningsdimensionen bør ændres.
I så fald må ejendommens ejer afholde udgifterne til omlægningen. Tilsvarende
gælder, hvis ejeren selv ønsker stikledningen omlagt.
5.4 Vandforsyningen kan afbryde
stikledningen til en ubenyttet ejendom ved forsyningsledningen for ejers
regning.
5.5
Ejer af en ejendom skal omgående give vandforsyningen meddelelse om
indtrufne eller formodede fejl, herunder utætheder ved stikledninger og
stophaner.
6.1 Vandforsyningen skal til enhver tid
tilstræbe at opretholde tilfredsstillende forsyningsforhold og opretholde et
vandtryk, der gør almindeligt vandforbrug muligt i samtlige tilsluttede
ejendomme, jf. dog 8.3.1. Vandforsyningen har dog ingen pligt til at opretholde
noget mindstetryk i forsyningsledningsnettet ud for de enkelte ejendomme.
6.2 Ved aflukning af vandledninger skal der
normalt gives ejere eller deres repræsentanter et rimeligt varsel, men
vandforsyningen kan ved ledningsbrud og andre særlige forhold foretage aflukninger
uden varsel.
6.3 Enhver forbruger må uden at have krav
på erstatning tåle de ulemper, der måtte opstå ved svigtende levering som følge
af mangler ved anlægget og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder
vedrørende anlægget, herunder ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force
majeure, eller ved ledningslukninger, reparationer og udskylning af ledninger
m.v.
6.4
Vandforsyningen kan, uden at der
kan gøres krav på erstatning herfor, træffe bestemmelse om indskrænkning af
vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til
vanding af haver m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til
vandforekomsterne gør det nødvendigt. Amtsrådet kan pålægge vandforsyningen at
træffe en sådan bestemmelse.
7.1 Etablering
og vedligeholdelse af brandhaner på forsyningsledninger skal ske efter
kommunalbestyrelsens anvisning og udgifterne hertil afholdes af kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan forlange, at forsyningsledninger af hensyn til deres
funktion ved brandslukning anlægges med større ledningsdimension end ellers nødvendigt.
Merudgifterne hertil afholdes af kommunalbestyrelsen.
Ved omlægning af en
forsyningsledning afholder kommunalbestyrelsen udgifterne til flytning og
tilslutning af brandhaner på forsyningsledningen.
7.2 Bortset fra indsats ved brand m.v. og
andre nødstilfælde må ingen bruge vand fra brandhaner, medmindre
kommunalbestyrelsen og vandforsyningen har givet tilladelse hertil.
8.1.1 Vandinstallationer etableres af,
vedligeholdes af og tilhører grundejeren, jf. dog 9.4 og 9.6 angående
afregningsmålere.
Alle udgifter vedrørende
vandinstallationer afholdes af grundejeren, jf. dog 9.6 og 9.15, 4. punktum angående afregningsmålere.
Hvor ejeren af en fast ejendom og
ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, jf. 1.8, 5. punktum afholdes udgifter vedrørende
vandinstallationer af ejeren af bebyggelsen på grunden.
8.1.2 Inden iværksættelse af
vandinstallationsarbejder, der er omfattet af autorisationsloven, skal der
indhentes tilladelse hertil fra den lokale bygningsmyndighed hos kommunen
i overensstemmelse med de
bestemmelser, der er fastsat i byggeloven og bygningsreglementerne
(Bygningsreglement 1995 og Bygningsreglement for småhuse, 1998).
Arbejder med nyanlæg og væsentlig
ændring af vandinstallationer til installationsgenstande, vandvarmere,
vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg med mere, hvor svigtende
tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening af vandforsyningsanlægget,
skal færdigmeldes til vandforsyningen.
8.1.3 Arbejder med vandinstallationer, herunder
med jordledninger og vandmålere, må kun udføres af autoriserede
VVS-installatører, jf. dog By- og Boligministeriets bekendtgørelser nr. 68 af
1. februar 2001 om undtagelser fra krav om autorisation som VVS-installatør til
udførelse af simple arbejder med vand- og sanitetsinstallationer (udskiftning)
og nr. 70 af 1. februar 2001 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt
angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg.
Installationer for vand skal
udføres efter den godkendte Norm for vandinstallationer (DS 439 / 2000)
medmindre bygningsmyndigheden har godkendt andet.
8.1.4 Fabriksfremstillede produkter, der indgår
i eller tilsluttes vandinstallationer, skal enten være
a)
godkendt af Erhvervs- og Boligstyrelsen (VA-godkendt), medmindre det pågældende
produkt er undtaget ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser om
godkendelsesordningen, eller
b) forsynet med
CE-mærke, der viser at produktet stemmer overens med en harmoniseret standard
eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse, eller
c) omfattet af
en af Erhvervs- og Boligstyrelsen godkendt godkendelses- eller kontrolordning,
f.eks. en DS-certificeringsordning.
8.1.5 Vandinstallationer skal benyttes og
vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for forurening af vandet,
findes utætheder eller på anden måde give anledning til gener.
Hvis det konstateres eller må
formodes, at der er utætheder, herunder utæthed på jordledning, eller andre
fejl, skal ejeren sørge for, at vandinstallationen snarest muligt gennemgås og
i fornødent omfang bringes i orden. Brugere skal snarest anmelde konstaterede
eller formodede fejl til ejeren.
Hvis fejlen har betydning for
ejendommens vandforbrug, skal ejeren underrette vandforsyningen om forholdet.
8.1.6 Vandforsyningen kan pålægge ejeren at lade
foretage de foranstaltninger, som vandforsyningen finder ønskelige af hensyn
til vandinstallationernes forsvarlige funktion. Sådanne foranstaltninger skal
til stadighed holdes i god stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden
vandforsyningens tilladelse.
8.1.7 Ejeren har pligt til at holde ubenyttede
vandinstallationer aflukket og tømt for vand. Vandforsyningen kan forlange, at
vandinstallationer i ubenyttede bygninger afbrydes på forskriftsmæssig måde.
8.1.8
Forsømmer ejer de forpligtelser, som efter ovenstående samt efter
nedenstående 8.2., 8.3, 9.2, 1. punktum og 9.8 påhviler ham med hensyn til
vandinstallationerne, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra
vandforsyningen lade arbejdet udføre på hans bekostning.
8.2.1 Ved ombygning af en ejendom kan vandforsyningen
forlange, at jordledningen ændres, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til
ejendommens kommende vandforbrug.
8.2.2 Udgifter til omlægning af jordledning, som
følge af nødvendig omlægning af forsynings- og/eller stikledning, afholdes af grundejeren.
8.2.3 Målerbrønde skal udføres således, at
vandmåleren holdes frostfri.
Brønden skal være forsynet
med et forsvarligt dæksel, og skal ved ejerens foranstaltning holdes ren og så
vidt muligt tør.
8.3.1 Finder vandforsyningen, at trykforholdene
i en ejendom kan forventes at blive utilfredsstillende, og dette kan henføres
til særlige forhold vedrørende den pågældende ejendom, kan vandforsyningen
forlange, at der efter nærmere angivne forskrifter skal opstilles et
trykforøgeranlæg i forbindelse med ejendommens vandinstallationer.
9.1
De generelle bestemmelser for vandinstallationer jf. 8.1.1 - 8.1.4
finder tilsvarende anvendelse for installationer til forbrugsmåling.
9.2
Ejer af en ejendom, der er tilsluttet vandforsyningen, har pligt til at
installere en måler til brug for afregning af ejendommens samlede vandforbrug.
Der må kun anbringes
én afregningsmåler på hver ejendom, medmindre der er truffet aftale med
vandforsyningen om andet.
9.3
Afregningsmåleren anbringes i bygning eller målerbrønd efter
vandforsyningens nærmere anvsisning. Måleren skal anbringes sådan, at dener beskyttet modfrost, utilsigtet opvarmning, mekaniske ydre påvirkninger og
korrosion. Målerbrønde placeres på privat grund – normalt ca. 1 meter fra skel.
Måleren skal til
stadighed være let at aflæse og udskifte.
9.4 Afregningsmåleren
stilles til rådighed af vandforsyningen og forbliver vandforsyningens ejendom.
9.5 Vandforsyningen har
til enhver tid ret til at aflæse afregningsmålere.
9.6 Afregningsmålere
vedligeholdes af vandforsyningen og for dennes regning. Vandforsyningen er
berettiget til når som helst for egen regning at udskifte og kontrolleremålere.
Ejer og bruger må tåle de
ulemper der er forbundet med, at vandtilførslen afbrydes ved udskiftning af
måleren.
9.7 Afregningsmålerens størrelse og type
bestemmes af vandforsyningen ud fra de oplysninger, som ejeren har givet om
vandinstallationerne, vandforbruget til erhvervsvirksomheder m.v.
9.8 Hvis vandforbruget ændres i forhold til
det af ejeren tidligere oplyste jf. 9.7, således at afregningsmåleren ikke
længere er tilpasset vandforbruget, kan vandforsyningen forlange
målerinstallationen ændret, så måleren kan udskiftes med en måler af passende
størrelse.
9.9 Ejer er over for vandforsyningen
forpligtiget til at erstatte en afregningsmåler, hvis den er bortkommet eller
er blevet beskadiget, f.eks. ved vold, brand, frost m.v. Dette gælder ikke ved
almindelig slitage.
9.10 Opdager ejeren, at der er utætheder eller
fejl ved en afregningsmåler, skal han snarest give vandforsyningen meddelelse
herom. Brugere af en ejendom skal snarest melde konstaterede fejl til ejeren.
9.11 Ejer og bruger må ikke foretage indgreb i
afregningsmåleren, bryde plomben eller på nogen måde påvirke målerens korrekte
funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen måler.
Udgifter til eftersyn og
istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb jf.
ovennævnte afholdes af ejeren.
9.12
Beslutning om at overgå fra fælles til individuel afregning med
vandforsyningen skal meddeles skriftligt til kommunalbestyrelsen og vandforsyningen.
9.13 For ejendomme, hvor der
er indgået aftale med vandforsyningen om individuel afregning efter målt
forbrug i de enkelte enheder, overgår ejerens ansvar, rettigheder og pligter
for disse målere til brugerne af enhederne.
9.14 Afregningsmålere, der
anvendes som grundlag for betaling af driftsbidrag, skal opfylde de krav og
underkastes den måletekniske kontrol, der er fastsat i bekendtgørelse om
kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt
vand, og de måletekniske forskrifter bekendtgørelsen henviser til.
9.15 Ejer kan ved skriftlig
henvendelse til vandforsyningen forlange at få kontrolleret afregningsmålerens
nøjagtighed.
Måleren anses for at
vise rigtigt, når dens visning ligger indenfor de maksimalt acceptable grænser
for måleunøjagtighed, som er fastsat i bekendtgørelse om kontrol med
vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, og de
måletekniske forskrifter bekendtgørelsen henviser til.
Hvis målerens
visning ligger inden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes
udgifterne til prøvningen mv. af den, der har ønsket afprøvningen.
Hvis målerens
visning ligger uden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes
udgifterne til prøvningen mv. af vandforsyningen.
Efter forhandling med ejeren
foretager vandforsyningen en skønsmæssig nedsættelse eller forhøjelse af det
målte forbrug for det tidsrum, hvor vandforsyningen skønner, at fejlvisningen
har fundet sted.
10.1 Vand fra vandforsyningen må, bortset fra
brand under indsats eller andre nødstilfælde, ikke benyttes til andet formål
eller i større mængde end den benyttelse, som vandforsyningen har fastsat,
eller som med rimelighed kan antages at ville finde sted fra de tilladte
vandinstallationer.
Spild af vand ved mangelfuld
lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd er ikke tilladt.
Rindende vand må ikke bruges til køleformål,
medmindre vandforsyningen har givet særlig tilladelse hertil.
10.2 Hvis vandspild, som ovenfor nævnt,
foregår fra vandinstallationer før afregningsmåleren, kan vandspildet forlanges
betalt af ejendommens ejer ud over det almindelige driftsbidrag.
Størrelsen af vandspildet vil i så
fald blive fastsat ved vandforsyningens skøn efter forhandling med ejeren.
11.1 For at kunne kontrollere vandforbruget,
efterse at vandinstallationer holdes i god og forskriftsmæssig stand, at der
ikke finder vandspild sted samt for vedligeholdelse og udskiftning af
vandmålere, skal vandforsyningens personale mod forevisning af legitimation
have adgang uden retskendelse til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes
vandinstallationer.
Ejeren skal om
fornødent skaffe sådan adgang.
11.2 Enhver ejer og bruger af en ejendom, som
er tilsluttet vandforsyningen, skal på forlangende give vandforsyningen alle
oplysninger om vandets anvendelse og om forbrugets størrelse.
11.3 Vandforsyningen har pligt til at etablere
et kontrolsystem til overvågning af nøjagtigheden af vandforsyningens målere
til forbrugsafregning og er forpligtet til at bekendtgøre kontrolsystemets
indhold over for de til vandforsyningen tilsluttede forbrugere, ligesom
forbrugerne skal orienteres, hvis der foretages ændringer i kontrolsystemet.
For vandværker med færre end 100
målere kan disse målere nedtages for kassation efter maksimalt 8 år fra
partiets opsætning uden, at der udføres stikprøvekontrol. For at dette
er acceptabelt, skal følgende være opfyldt:
1) Alle målere skal nedtages samtidig (inden for
et år).
2) Der må ikke have været indikation af problemer
i driftsperioden.
3) Vandforsyningen skal kunne
dokumentere ibrugværende måleres kvalitet.
11.4 Vandforsyningen har pligt til at stille
den nødvendige information om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til
rådighed for forbrugerne.
Mindst 1 gang om året skal
vandforsyningen offentliggøre
·
opdaterede oplysninger om vandforsyningens adresse, telefonnummer, faxnummer,
e-postadresse, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner,
·
en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for
almindelige parametre og værdier for parametre af særlig lokal betydning.
·
overskridelser af gældende kvalitetskrav for drikkevand.
12.1
Anlægsbidraget omfatter et bidrag til vandforsyningens hovedanlæg, et
bidrag til forsyningsledningsnettet og et bidrag til stikledning.
Bidragene skal
fremgå af vandforsyningens takstblad. Anlægsbidrag for ejendomskategorier m.m.,
som undtagelsesvis ikke fremgår af takstbladet, skal godkendes af
kommunalbestyrelsen.
12.2 Når en ejendom, der
ikke tidligere har fået vand fra vandforsyningen, bliver tilsluttet, skal der
betales anlægsbidrag til vandforsyningen.
12.3 Bidraget til
forsyningsledningsnettet skal betales hvad enten den ledning, som ejendommen
tilsluttes, er nyanlagt eller ældre.
12.4 Hvis en ejendom, der
tidligere har fået vand fra en ældre forsyningsledning, sluttes til en ny
forsyningsledning, betales ikke anlægsbidrag medmindre andet følger af 12.9.
12.5 Når et
udstykningsforetagende ønsker forsyningsledninger anlagt, kan vandforsyningen
forlange, at udstykningsforetagendet betaler anlægsbidrag til hovedanlægget og
til forsyningsledningsnettet for de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen.
Vandforsyningen kan forlange, at der forud stilles sikkerhed for betalingen, og
at betaling sker, så snart forsyningsledningerne er anlagt.
12.6 Når et
udstykningsforetagende har ønsket forsyningsledninger anlagt, og der i den
forbindelse anlægges stikledninger til de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen,
kan vandforsyningen forlange, at udstykningsforetagendet betaler bidrag til
stikledningerne. Vandforsyningen kan forlange, at der forud stilles sikkerhed
for betalingen, og at betaling sker, så snart stikledningerne er anlagt.
12.7 For levering af vand
til midlertidigt forbrug, f.eks. byggebrug, kan vandforsyningen fastsætte et
anlægsbidrag til dækning af de udgifter, der er forbundet med etablering og
reetablering af den midlertidige leverance.
12.8 Hvis forudsætningerne
for et fastsat og betalt anlægsbidrag ændres som følge af en senere om- eller
tilbygning eller ændret anvendelse af ejendommen, kan vandforsyningen forlange
at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidraget der svarer til ændringen.
Det medfører ikke
nogen ændring i tidligere betalte anlægsbidrag, når f.eks. at lejlighederne i
en ejendom ændres til andels- eller ejerlejligheder, eller at værelser på
plejehjem ombygges til plejelejligheder.
12.9 Vandforsyningen kan
forlange ekstra anlægsbidrag i forbindelse med væsentlig nyinvestering i vandforsyningsanlægget.
13.1 For alt leveret vand betales driftsbidrag
bortset fra vand til brandslukningsformål m.v. under indsats og afprøvninger af
brandhaner.
Driftsbidraget omfatter et bidrag
pr. m3 vand og eventuelt tillige et fast årligt bidrag. Driftsbidrag
kan forlanges betalt fra den dag, hvor vandforsyningen har påbegyndt leveringen
af vand til ejendommen. Bidragene skal fremgå af vandforsyningens takstblad.
13.2 For ejendomme, hvor forsyningsmulighed
efter ejers ønske er etableret, men hvor der ikke forefindes
vandinstallationer, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast
årligt bidrag.
13.3 For vand leveret til midlertidigt brug,
f.eks. byggebrug, betales driftsbidrag efter 13.1. Vandforsyningen kan dog
bestemme, at der ikke betales fast bidrag.
13.4 For sprinkleranlæg, overrislingsanlæg og
andre anlæg til brandslukningsformål, som normalt ikke medfører noget
vandforbrug, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt
bidrag.
13.5
For vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i
ejendomme til boligformål, kan ejeren af en ejendom anmode vandforsyningen om
eftergivelse for statsafgiften af ledningsført vand. Når vandforsyningen
modtager en sådan anmodning, skal vandforsyningen indsende en skriftlig og
begrundet anmodning om eftergivelse til de statslige told- og
skattemyndigheder. Betingelserne for eftergivelse af statsafgiften ved
vandspild fremgår af lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 om afgift af
ledningsført vand, jf. lov nr. 338 af 16. maj 2001 om ændring af lov om afgift
af ledningsført vand (Godtgørelse ved vandspild m.v.).
13.6
Er en afregningsmåler bortkommet, blevet beskadiget eller er der
konstateret utætheder eller fejl ved måleren, fastsættes driftsbidraget af
vandforsyningen efter forhandling med ejeren/brugeren af en enhed bl.a. ud fra
et skønnet vandforbrug i det tidsrum, hvor målingen skønnes at have været i uorden.
14.1.1 Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis
afholdte udgifter til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som
vandforsyningen eller kommunalbestyrelsen har foretaget eller ladet foretage
efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på
vedkommende ejendom.
Hvor ejeren af en fast
ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen
som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19. I sådanne
tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder
ved stikledning ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte
udgifter til arbejde med vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen.
14.1.2 Betales anlægsbidrag ikke inden den
fastsatte betalingsfrist, kan vandforsyningen nægte at etablere tilslutningen.
Er tilslutning sket, kan
vandforsyningen lukke for vandtilførslen, hvis lukning sker inden 6 måneder
efter den fastsatte betalingsfrist. Genåbning finder først sted, når det
skyldige beløb tillige med renter beregnet i henhold til lov om renter ved
forsinket betaling m.v. er betalt.
Vandforsyningen kan
forlange, at der for genåbning betales et gebyr, som skal fremgå af takstbladet.
Vandforsyningen har pligt
til at åbne for vandtilførsel ved ejerskifte, medmindre den ny ejer, enten ved
tinglysning eller skriftlig aftale med tidligere ejer, har overtaget den
tidligere ejers gæld til vandforsyningen. Der kan også i dette tilfælde
forlanges gebyr for genåbningen.
Hvis aflukning af
vandtilførslen ikke er sket, og ejendommen overdrages til en ny ejer, som ikke
har overtaget den tidligere ejers gæld, må aflukning ikke foretages.
14.1.3 Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres
med særlige poster for hver art af afgift.
Betales driftsbidrag ikke
inden for den fastsatte tidsfrist, kan vandforsyningen lukke for
vandtilførslen. Genåbning finder først sted, når det skyldige beløb tillige med
renter beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling m.v. er
betalt. Der kan også i dette tilfælde forlanges gebyr for genåbningen.
Vandforsyningen har pligt
til at åbne for vandtilførsel ved ejerskifte, medmindre den ny ejer, enten ved
tinglysning eller skriftlig aftale med tidligere ejer, har overtaget den
tidligere ejers gæld til vandforsyningen. Der kan også i dette tilfælde
forlanges gebyr for genåbning.
14.1.4 Betales de af vandforsyningen forskudsvis
afholdte udgifter jf. 14.1.1 ikke inden den af vandforsyningen fastsatte frist,
gælder tilsvarende bestemmelser, som anført i 14.1.2 og 14.1.3.
14.2.1 Vandforsyningen har pligt til individuel
afregning af driftsbidrag. Den individuelle afregning skal påbegyndes senest 5
måneder efter, at vandforsyningen har modtaget skriftlig anmodning herom fra ejeren.
Ved overgang fra
fælles til individuel afregning af driftsbidrag skal vandforsyningen underrette
ejendommens ejer, de enkelte brugere og kommunalbestyrelsen om tidspunktet for
overgangen.
14.2.2 Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres
med særlige poster for hver art af afgift.
14.2.3
Betaler en bruger ikke
driftsbidraget inden for den fastsatte frist, kan vandforsyningen lukke for
vandet.
Ved en brugers gentagne
misligholdelse af sin pligt til at betale driftsbidrag, kan vandforsyningen
kræve betaling af et depositum til sikkerhed for brugerens forpligtelser over
for vandforsyningen. Depositumbetalingen kan maksimalt udgøre et beløb svarende
til et års driftsbidrag for enheden.
Når det skyldige beløb, herunder
udgifter forbundet med afbrydelse og reetablering af vandforsyningen og
eventuel depositumbetaling, tillige med renter beregnet i henhold til lov om
renter ved forsinket betaling m.v., er betalt, eller hvis der stilles betryggende
sikkerhed for betalingen, skal genåbning finde sted.
Ved fraflytning af en enhed hæfter
brugeren for betaling af driftsbidrag m.v. indtil måleraflæsning er foretaget.
Eventuelt indbetalt depositum modregnes i slutopgørelsen vedrørende
driftsbidrag m.v.
14.2.4 Ejendommens ejer skal med 8 dages varsel
skriftligt underrette vandforsyningen om ny brugers overtagelse af en enhed.
Ved manglende underretning hæfter ejendommens ejer for enhedens driftsbidrag.
14.2.5 Når en ny bruger overtager en enhed, skal
vandforsyningen åbne for vandet.
14.2.6
Ejendommens ejer hæfter for
driftsbidrag i enheder, hvor der ingen bruger er, for fællesforbrug samt for
eventuelt spild fra vandinstallationer uden for enhederne.
15.1 Den, der overtræder bestemmelserne i
vandforsyningslovens § 14a, stk. 4, ved at anlægge forsyningsledninger i strid
med en vedtaget vandforsyningsplan, § 50 ved ikke at udføre, benytte eller
vedligeholde vandindlæg på forsvarlig måde, § 51, stk. 1, ved vandspild, § 52
ved ikke at efterkomme påbud om indskrænkning i vandforbruget eller § 64 ved at
modvirke den adgang, som vandforsyningens personale har til en ejendom, jf.
regulativets afsnit 4.2, 6.4, 8.1.3, 8.1.4., 10.1 og 11.1, straffes efter
vandforsyningslovens § 84 med bøde.
På samme måde straffes den, der
undlader at installere en afregningsmåler på vandforsyningens foranledning, den
der undlader at stille information til rådighed eller at offentliggøre denne,
den der ikke afregner driftsbidraget individuelt og den der gentagne gange
undlader at underrette om en ny brugers overtagelse af en enhed, jf. regulativets
afsnit 9.2, 1. punktum, 11.4, 14.2.1, 2. punktum og 14.2.4, 1. punktum.
15.2
Den, der uden autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed
udfører arbejde med installationer og ledninger m.v., som er omfattet af
bestemmelserne i lov nr. 206 af 27. marts 2000 om gasinstallationer og
installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, straffes med bøde
efter lovens § 25.
På samme måde straffes den,
der lader de nævnte arbejder udføre af personer, som efter loven ikke er
berettiget til det.
15.3 Ejere og brugere som foretager indgreb i
målere, der er omfattet af bestemmelserne i Erhvervsfremme Styrelsens
bekendtgørelse nr. 866 af 8. december 1998 om kontrol med vandmålere, der
anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, bryder plomben eller på
anden måde påvirker målerens korrekte funktion, straffes med bøde efter
bekendtgørelsens § 19.
På samme måde straffes
overtrædelse regulativets 11.3.
Dette regulativ træder i kraft den .17.2.2005
Samtidig ophæves det tidligere regulativ af 19.2.2002
Regulativet kan til enhver tid erstattes af et nyt
regulativ, der er udarbejdet i medfør af vandforsyningsloven.
Bestemmelser
i senere lovændringer, der strider mod dette dette regulativ, kan umiddelbart indarbejdes.